Thursday, January 05, 2006

Kortbetalinger på internettet vokset markant i 2005

Væksten i antallet af kortbetalinger på nettet steg med 40 % i 2005. Også årets julehandel på nettet satte nye rekorder. I 2005 blev der gennemført i alt 19 mio. kortbetalinger på nettet. Det er en stigning på 40 % i forhold til 2004, hvor der blev gennemført 13,5 mio. betalinger. Også julehandlen på nettet satte nye rekorder. Antallet af kortbetalinger i december 2005 steg således med 46 % i forhold til december 2004. Tallene viser, at antallet af kortbetalinger på nettet stadig er i stor vækst - og at nethandlen er kommet for at blive.

03.01.06 - PBS Pressemeddelelse

Status på internethandel


Antal kort-betalinger i danske internetforretninger akkumuleret for perioden 9. april 1999 til 31. december 2005.

03.01.06 - PBS Nyheder og pressemeddelelser

Wednesday, January 04, 2006

DSB vil sælge mere på nettet


DSB ønsker at følge med de øvrige trafikudbydere og hæve antallet af passagerer, som køber deres billet på Internettet. I øjeblikket er der efter fire års mulighed kun 12 %, som køber togtransport på Internettet. DSB ønsker at fordoble dette antal i løbet af 2006. Samtidig er strategien et ønske om at nedlægge de særskilte billetsalg på stationer i hele landet. Fremover vil der ikke være billetsalg på stationerne, men billetterne skal sælges fra kioskerne, via Internettet eller via telefonsag. DSB venter sig også meget af de ny elektroniske rejsekort, som vil gøre fysiske billetsalg overflødige. Det skal fra 2008 kunne bruges overalt i den kollektive trafik og betyder, at man i stedet for at købe en billet, blot checker ud og ind med kort.

DSB begrænser billetkøb i toget

Rejsen starter på nettet


Mere end hver fjerde charterrejse bestilles i dag via nettet, og om bare to år vil mere end hver anden rejse starte på nettet. Når hr. og fru Danmark de mørke vinteraftener sidder og længes mod sydens sol, så er første stop i stadig flere tilfælde computeren og nettet. Tal fra to af landets største charterselskaber, Star Tour og My Travel, viser således, at 26 procent af alle charterrejser bestilles på nettet.Og det stopper ikke her. Allerede i 2007 forventer rejsebranchen, at mere end hver anden charterrejse vil blive bestilt på nettet. Det skriver rejsenyhedsbrevet Stand by. Den stigende interesse for netbestillinger betyder også øgede it-investeringer hos charterselskaberne. Således har Star Tour netop spenderet 12 millioner kroner på en større opgradering af deres hjemmeside – selskabets største it-investering siden 1998.