Monday, August 07, 2006

To ud af tre danskere handler på nettet

E–handel vinder på service

Tuesday, August 01, 2006

E-handel fortsætter fremgangen

Af Anders Kanberg, ErhvervsBladet

Internet. Sidder din virksomhed med et produkt eller ydelse, der egner sig til e-handel, er det bare om at komme ud af starthullerne. Danskerne er vilde med at handle på nettet.
Danske forbrugere og virksomheder har opdaget, at der både er rigtig mange penge og rigtig meget tid at spare, hvis man køber sine cd'er, bøger, programmer og alt muligt andet via internettet, og tilstrømning til e-butikkerne vokser med lynets hast.
Engodsag.dk formidler kontakt mellem købere og sælgere på nettet og samarbejder med 350 netbutikker og 100 danske hjælpeorganisationer, der får et provenu af den sum, som køber ligger i netbutikken. Engodsag.dk har på rekordtid fået 35.000 brugere, og alene på den seneste måned er der kommet 10.000 nye til.

Musik nummer 1
For sjette måned i træk laver Engodsag.dk en opgørelse over medlemmernes foretrukne shopping-steder på nettet. Og ikke overraskende er det musik, som er den mest populære net-vare. Men her er der også rigtig mange penge at spare. Eksempelvis koster det nye album fra hofte-rysteren Shakira kun 56 kroner inklusiv levering i netbutikken CD Wow!, mens den tilsvarende pris hos butikskæden Fona er 99 kroner. Men også andre varer og ydelser begynder at figurere på listen, og danskernes net-købevaner spænder efterhånden over et bredt spekter. Så er din virksomhed ikke allerede repræsenteret på internettet, er det bare om at komme i gang.