Thursday, February 01, 2007

Danmark blandt Europas bedste til e-handel

Den europæiske e-handel er vokset med 11 procent i det sidste år.

Det viser en undersøgelse fra European Interactive Advertising Association (EIAA) og analysebureauet Synovate. Danmark ligger på en europæisk tredjeplads når det gælder e-handel. I gennemsnit har danskerne brugt for 9.917 kroner på nettet i løbet af seks måneder i 2006, skriver digi.no.

Norge kommer ind på en europæisk førsteplads med et gennemsnitligt online-forbrug på 12.030 kroner, mens internet-brugere i Italien og Spanien kun brugte omkring 3.800 kroner på nettet i samme periode. Storbritannien ligger på andenpladsen med 10.276 kroner.

Det er især salg af mobiltelefoner, som vokser hurtigt på nettet, men forsikringer er også ved at blive en efterspurgt vare online – næsten halvdelen af de adspurgte fortalte, at de havde købt en forsikring på nettet i løbet af de seks måneder.

I gennemsnit er det otte ud af ti internet-brugere i Europa, som køber varer og tjenesteydelser på nettet.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home