Danskerne handler på Internettet i stor stil
Er du en af dem? Syv ud af ti danskere har handlet på Internettet. Det er særligt rejser og billetter, der handles elektronisk.
I 2007 brugte 53 procent af danskerne Internettet til at købe varer eller tjenester. Særligt unge mænd er flittige brugere af e-handel, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det er en stigning fra sidste år, hvor 38 procent af danskerne havde handlet online inden for den sidste måned.
Mænd overhaler kvinder
Det er oftest mænd, der handler online: 56 procent af mændene har e-handlet inden for de sidste tre måneder, mens det kun er tilfældet for 49 procent af kvinderne.
Samtidig har 35 procent af kvinderne aldrig købt noget via Internettet, mens det kun er tilfældet for 28 af mændene.
Top 5
Hvad køber vi så? De produkter eller serviceydelser, der er handlet mest gennem det sidste år er:
1. Rejseprodukter (hotel, fly, billeje mv).
2. Billetter til teatre, biograf og koncerter
3. Tøj, sports – og fritidsudstyr
4. Film, musik, DVD, CD
5. Computersoftware og opgraderinger
***